Kære William.

Vi siger nu farvel til en fantastisk kollega, ven og radiotelegrafist,
William Pohlmann.

Med sine mange år som radiotelegrafist, har William gjort en stor indsats for sine kolleger til søs og i land.
William var Esbjerg dreng med lugt af hav og penge. (skidtfisk).

Fik sit certifikat på Fanø Navigationsskole i tresserne. En tur i marinen, og med ledsagerskib til Dannebrog, og deltagelse i Dronning Anne Maries bryllup med Konstantin. Den tur hørte vi tit om.
Mønstrede i Mærsk for en kortere tid, og fik hurtigt arbejde på Lyngby Radio.
William var meget interesseret i det nye, der skete indenfor radiotelegrafi.
HF-telefoni, radiotelex m.m. Var sammen med Helge Skovgaard drivende kraft i alt nyt.

En afløsertur til Skagen fik dog jydedrengen op i ham, og William fik ansættelse på Blåvand Radio i begyndelsen af 1970-erne. Det var en boomende travl tid, hvor opbygningen af Nordsøfelterne gik gennem Blåvands 2 mellembølgekanaler.

Blåvand fik meget ros fra journalisterne, der var med på Kent Kirks vikingetogt, for at åbne Englands fiskerigrænser for dansk fiskeri. Det havde William en stor andel i.

På Blåvand var William også first mover ved sammen med Helge Skovgaard, at indføre EDB database over danske skibe. At der samtidig blev indlagt racerbaner og andre spil, var telegrafbestyreren nu ikke så tilfreds med.

I nødsituationer var William altid på toppen og tænkte kreativt.
Jeg husker en situation, hvor en kutter havde tabt en stor gasflaske ned i lasten, der fyldte rummet med gas. Besætningen sad på en tikkende bombe.
Wiilliam ringede straks til Teknologisk Institut, og kutteren fik det råd, at fylde lasten op med vand. Besætningen var glad.

William var et multimenneske, der kunne finde ud af (næsten) alt.
Lavede et regnskabsprogram til små firmaer, og havde ofte hele kontoret med på nattevagt. Importerede en engelsk glasfiberbil, skille den fuldstændig ad, og rustbeskytte alle dele. Jordbærbedet var knap så interessant, det kunne passes med slåmaskinen.

Som pensionist kunne han naturligvis ikke være passiv, men lærte at spille harmonika.

Kære William,
Jeg vil savne dig som ven og kollega gennem mange år.
I sorgen må vi huske alle de gode minder.

Hans Jørgen Christiansen