Efter festen
På afveje med Jess
og Kresten
Det var da en alle tiders jubilæumsfest.
Alt gik godt, festdeltagerne var glade, maden var fantastisk
god og stemningen helt i top.
Det kunne ikke være bedre, og efter sådan en fest
og gensyn med gamle kolleger er humøret højt. Tak
til foreningen for et dejligt jubilæumsgilde/90-års
fødselsdag i weekenden 6.-7. oktober i Middelfart. Turen
frem og tilbage var i sig selv også en stor oplevelse.
Jeg havde nemlig været så heldig, at få kørelejlighed
med Jess og Kresten i Jess´ gule bil med GPS og det hele.
Vejret var strålende, da vi forlod København omkring
kl. 12.30 om lørdagen. Vi kørte ad motorvejen over
Sjælland, nød det glitrende hav på begge sider
af broen og ankom ellers uden svinkeærinder til Middelfart
ved tretiden. Da vi først skulle samles kl. 18.30, havde
vi vældig god tid og besluttede os for lidt sightseeing,
når vi nu var på disse kanter. Vi kørte ned
til havnen, parkerede bilen og gik en dejlig tur langs havnepromenaden
med vandet på styrbordsside og små pittoreske huse
på den anden side. Disse huse lå på en skråning,
hvor de tilhørende haver var så stejle, at det nok
var tilrådeligt med et tov om livet og sikkerhedssko på
fødderne, når havearbejdet skulle udføres.
Men charmerende var det hele anlagt. Ved kajen blev der arbejdet
på en rigtig gammel træbåd, og der lugtede
skønt af tjære, beg og tovværk (man er da
gammel sømand).
Derefter blev det til en spadseretur gennem midtbyen, hvor en
af hovedgaderne naturligvis hed Algade. Der var bevaret enkelte
bindingsværkshuse, og flere af de huse, vi passerede, var
så skæve, at Jess og jeg var overbevist om, at et
kraftigt vindstød ville være katastrofalt. Kresten
beroligede os hver eneste gang, vi kommenterede og påpegede
de skæve mure, med følgende replik: "Neej,
så slemt er det altså ikke - så skæve
er de nu ikke". Men det var de altså…
For øvrigt har Middelfart sit navn, fordi stedet var det
mellemste af de tre overfartssteder nemlig: Strib, Middelfart
og Fønsøre.
Vi nåede også en lille køretur ud til Hinsgavl,
det smukke slot hvor 9 par af vores festdeltagere skulle overnatte.
Festen var som sagt dejlig, og den overdådige morgenmad
blev indtaget i hyggeligt selskab, før det igen var tid
til afgang fra Byggecentrum.
Det var tåget søndag formiddag, da vi begyndte vores
hjemrejse, og jeg tror nok, at vi blandt de kolleger med destination
København og omegn var dem, der kom senest hjem. Men vi
foretog også mange dejlige deviationer fra den lige vej
- For det første benyttede vi slet ikke motorvejen, men
kørte efter Jess´ forslag ad landevejen og nød
rigtigt den frodige natur med de mange levende hegn, som er så
karakteristisk for det fynske landskab, hvor efterårsfarverne
endnu kun var i sin vorden i den smukke vegetation.
Der var ikke noget i vejen med Jess stedsans, og uden brug af
GPS´en klarede han selv at finde frem til Hjemstavnsgården
i Gummerup ved Køng (Glamsbjerg), som han syntes vi skulle
opleve. Museet var desværre lukket for denne sæson,
men vi gluggede ind ad vinduerne til stuerne og den gamle smedje,
gik en lille tur i den dejlige gammeldags have og samlede et
par af de sidste overmodne æbler op fra det våde
græs.
Kresten og Jess foran
Hjemstavnsgården
|
|
Morgentågen var lettet, vejret blev bedre og bedre, og
vi kørte igen over broen mod Sjælland.
Nu ventede der os en stor oplevelse, nemlig den meget smukke
egn omkring Sorø med de mange historiske minder. Jess
havde slået sine folder som barn og ung i Sorø,
så der var ikke den ting, han ikke vidste om egnen og alt
det historiske, der knyttede sig til de mange berømte
personligheder fra dengang. Han udøste af sin viden, og
jeg er sikker på, at hvis Lyngby Radio engang lukker ned,
kan Jess sikkert få et job som turistguide. Vi fik også
et indblik i hans "vilde" ungdom i byen, men "the
rest is silence".
Vi fik blandt andet at vide, at indbyggerne i Sorø hedder
soranere. Det kalder eleverne fra Akademiet sig også, til
stor ærgrelse og irritation for indbyggerne, der opfatter
sig som de virkelige soranere.
 |
I strålende sol så vi Ingemanns hus og hans grav
på kirkegården. Ingemann var jo både digter
og professor og kendt for sine morgen- og aftensange samt ikke
mindst for sine historiske romaner.
Kirken er helt enestående smuk, og Jess, som selv var blevet
konfirmeret dér, kunne fortælle den grumme historie
om, hvorledes Margrethe d. 1.ste efter eget ønske var
blevet begravet i Sorø i 1412, men som siden i nattens
mulm og mørke på foranledning af biskoppen i Roskilde
var blevet tyvstjålet og ført til Roskilde Domkirke.
Biskop Absalon, Københavns grundlægger, blev i 1201
begravet i kirken, på den fineste plads foran højalteret,
hvor han stadig hviler.
Også vores store komediedigter Ludvig Holberg, som tillige
var professor, ligger begravet i kirken. Han donerede nemlig
sin formue til Sorø Akademi, men på betingelse af,
at han fik titel af baron og ret til en gravplads i kirken, hvor
man nu kan se Holbergs sarkofag med portrætmedaillon og
hans adelige våben. Ja, ja, har man penge, så kan
man få, som Thorbjørn bl.a. causerede over på
vores festaften. Holberg døde i 1754.
Sorø Sø var smuk i solskin - at se Akademiet, Sorø
Klosterkirke og en lille rundtur på kirkegården var
bare en dejlig oplevelse. Det var mit første besøg
i Sorø, men en stor appetitvækker, så jeg
agter at vende tilbage.
Derefter kørte vi til Fjenneslev og rundt om kirken med
de to tårne. Det gamle sagn, som vi kender fra vores skolelærdom,
siger jo, at det var Asser Riigs hustru, Fru Inge, der lod tvillingetårnene
opføre, så hendes mand ved tilbagekomst fra en eller
anden krig allerede på lang afstand kunne se, at han havde
fået to drengebørn. Men som så meget andet
i denne verden var det bare lyv. Absalon og Esbern Snare var
nok brødre men slet ikke tvillinger, og det var Absalon
selv, der senere fik sat tårnene på den kirke, som
hans far Asser Riig havde ladet bygge.
Turen gik videre langs landevejen til Ringsted, hvor Skt. Bendts
kirke dukkede op på bagbords side, den kirke "udi
hvilken Dronning Dagmar hviler".
Efter Ringsted kørte vi ad motorvejen til København,
hvor vi ankom 1600.
Det havde været en rigtig dejlig tur. Tak til Kresten og
Jess for hyggeligt selskab med mange gode oplevelser.
2309 Kate Larsen
|
|
