Efter festen

På afveje med Jess og Kresten

Det var da en alle tiders jubilæumsfest. Alt gik godt, festdeltagerne var glade, maden var fantastisk god og stemningen helt i top.
Det kunne ikke være bedre, og efter sådan en fest og gensyn med gamle kolleger er humøret højt. Tak til foreningen for et dejligt jubilæumsgilde/90-års fødselsdag i weekenden 6.-7. oktober i Middelfart. Turen frem og tilbage var i sig selv også en stor oplevelse. Jeg havde nemlig været så heldig, at få kørelejlighed med Jess og Kresten i Jess´ gule bil med GPS og det hele.
Vejret var strålende, da vi forlod København omkring kl. 12.30 om lørdagen. Vi kørte ad motorvejen over Sjælland, nød det glitrende hav på begge sider af broen og ankom ellers uden svinkeærinder til Middelfart ved tretiden. Da vi først skulle samles kl. 18.30, havde vi vældig god tid og besluttede os for lidt sightseeing, når vi nu var på disse kanter. Vi kørte ned til havnen, parkerede bilen og gik en dejlig tur langs havnepromenaden med vandet på styrbordsside og små pittoreske huse på den anden side. Disse huse lå på en skråning, hvor de tilhørende haver var så stejle, at det nok var tilrådeligt med et tov om livet og sikkerhedssko på fødderne, når havearbejdet skulle udføres. Men charmerende var det hele anlagt. Ved kajen blev der arbejdet på en rigtig gammel træbåd, og der lugtede skønt af tjære, beg og tovværk (man er da gammel sømand).
Derefter blev det til en spadseretur gennem midtbyen, hvor en af hovedgaderne naturligvis hed Algade. Der var bevaret enkelte bindingsværkshuse, og flere af de huse, vi passerede, var så skæve, at Jess og jeg var overbevist om, at et kraftigt vindstød ville være katastrofalt. Kresten beroligede os hver eneste gang, vi kommenterede og påpegede de skæve mure, med følgende replik: "Neej, så slemt er det altså ikke - så skæve er de nu ikke". Men det var de altså…
For øvrigt har Middelfart sit navn, fordi stedet var det mellemste af de tre overfartssteder nemlig: Strib, Middelfart og Fønsøre.
Vi nåede også en lille køretur ud til Hinsgavl, det smukke slot hvor 9 par af vores festdeltagere skulle overnatte.
Festen var som sagt dejlig, og den overdådige morgenmad blev indtaget i hyggeligt selskab, før det igen var tid til afgang fra Byggecentrum.
Det var tåget søndag formiddag, da vi begyndte vores hjemrejse, og jeg tror nok, at vi blandt de kolleger med destination København og omegn var dem, der kom senest hjem. Men vi foretog også mange dejlige deviationer fra den lige vej - For det første benyttede vi slet ikke motorvejen, men kørte efter Jess´ forslag ad landevejen og nød rigtigt den frodige natur med de mange levende hegn, som er så karakteristisk for det fynske landskab, hvor efterårsfarverne endnu kun var i sin vorden i den smukke vegetation.
Der var ikke noget i vejen med Jess stedsans, og uden brug af GPS´en klarede han selv at finde frem til Hjemstavnsgården i Gummerup ved Køng (Glamsbjerg), som han syntes vi skulle opleve. Museet var desværre lukket for denne sæson, men vi gluggede ind ad vinduerne til stuerne og den gamle smedje, gik en lille tur i den dejlige gammeldags have og samlede et par af de sidste overmodne æbler op fra det våde græs.

 

 Kresten og Jess foran Hjemstavnsgården


Morgentågen var lettet, vejret blev bedre og bedre, og vi kørte igen over broen mod Sjælland.
Nu ventede der os en stor oplevelse, nemlig den meget smukke egn omkring Sorø med de mange historiske minder. Jess havde slået sine folder som barn og ung i Sorø, så der var ikke den ting, han ikke vidste om egnen og alt det historiske, der knyttede sig til de mange berømte personligheder fra dengang. Han udøste af sin viden, og jeg er sikker på, at hvis Lyngby Radio engang lukker ned, kan Jess sikkert få et job som turistguide. Vi fik også et indblik i hans "vilde" ungdom i byen, men "the rest is silence".
Vi fik blandt andet at vide, at indbyggerne i Sorø hedder soranere. Det kalder eleverne fra Akademiet sig også, til stor ærgrelse og irritation for indbyggerne, der opfatter sig som de virkelige soranere.

 

 Ingemanns Hus


I strålende sol så vi Ingemanns hus og hans grav på kirkegården. Ingemann var jo både digter og professor og kendt for sine morgen- og aftensange samt ikke mindst for sine historiske romaner.
Kirken er helt enestående smuk, og Jess, som selv var blevet konfirmeret dér, kunne fortælle den grumme historie om, hvorledes Margrethe d. 1.ste efter eget ønske var blevet begravet i Sorø i 1412, men som siden i nattens mulm og mørke på foranledning af biskoppen i Roskilde var blevet tyvstjålet og ført til Roskilde Domkirke.
Biskop Absalon, Københavns grundlægger, blev i 1201 begravet i kirken, på den fineste plads foran højalteret, hvor han stadig hviler.
Også vores store komediedigter Ludvig Holberg, som tillige var professor, ligger begravet i kirken. Han donerede nemlig sin formue til Sorø Akademi, men på betingelse af, at han fik titel af baron og ret til en gravplads i kirken, hvor man nu kan se Holbergs sarkofag med portrætmedaillon og hans adelige våben. Ja, ja, har man penge, så kan man få, som Thorbjørn bl.a. causerede over på vores festaften. Holberg døde i 1754.
Sorø Sø var smuk i solskin - at se Akademiet, Sorø Klosterkirke og en lille rundtur på kirkegården var bare en dejlig oplevelse. Det var mit første besøg i Sorø, men en stor appetitvækker, så jeg agter at vende tilbage.
Derefter kørte vi til Fjenneslev og rundt om kirken med de to tårne. Det gamle sagn, som vi kender fra vores skolelærdom, siger jo, at det var Asser Riigs hustru, Fru Inge, der lod tvillingetårnene opføre, så hendes mand ved tilbagekomst fra en eller anden krig allerede på lang afstand kunne se, at han havde fået to drengebørn. Men som så meget andet i denne verden var det bare lyv. Absalon og Esbern Snare var nok brødre men slet ikke tvillinger, og det var Absalon selv, der senere fik sat tårnene på den kirke, som hans far Asser Riig havde ladet bygge.
Turen gik videre langs landevejen til Ringsted, hvor Skt. Bendts kirke dukkede op på bagbords side, den kirke "udi hvilken Dronning Dagmar hviler".
Efter Ringsted kørte vi ad motorvejen til København, hvor vi ankom 1600.
Det havde været en rigtig dejlig tur. Tak til Kresten og Jess for hyggeligt selskab med mange gode oplevelser.
 

2309 Kate Larsen