Mindeord

Preben Bukholt afgik ved døden den 24. maj 2019. Efter flere år med blodpropper og behandlinger gav hjertet op. Mange års nattevagter betales nu med blodpropper af Preben og mange telegrafister.

Jeg har tilbragt rigtig mange timer på vagt sammen med Preben. De stille stunder kunne på et øjeblik ændres til en højt koncentreret situation, når et skib i alvorlige vanskeligheder kaldte op.
Her var Preben altid meget rolig, og de nødstedte kunne føle, at alt nu blev gjort for at hjælpe dem.

De mange timer sammen gjorde, at man kom til at kende hinanden rigtig godt. Få har som Preben studeret Jyllands-Posten fra ende til anden, og det medførte en meget alsidig viden, så man blev som regel altid selv klogere i diskussionerne. Preben var en god venstremand og medlem af partiet.
Vi kom jævnligt omkring det demokratiske underskud, at nok vælger vi politikerne, men der er meget få om opstilling af dem vi kan stemme på. Ved opstilling af kandidater, skal man være medlem af et parti, og det var Preben indtil politikerne begyndte at tage af fælleskassen til sig selv. Selvom det kun var 5 kr. pr stemme, meldte Preben sig ud af partiet.

Preben var ægte vestjyde, født og opvokset i Oksbøl. Han blev ramt af polio og fik varigt men af sygdommen. Blev uddannet revisor, men fik lyst til at prøve livet til søs som Radiotelegrafist og har skrevet flere indlæg i Radiotelegrafen. Desværre fik vi ikke et indlæg om tiden som telegrafist på skoleskibet Danmark. Preben har fortalt om mange spændende oplevelser fra den tid. Han fik sit ønskejob som telegrafist på Blåvand Radio og vendte ikke tilbage til et nok mere vellønnet job som revisor. Han var i mange år medlem af Foreningens Repræsentantskab og valgt som kritisk revisor.
Preben var socialt engageret som medlem af frimurerne, og har skrevet en megen interessant forklaring på deres regler og ritualer. Desuden var han et tænksomt menneske, som det fremgår af nedenstående.


Æret være Prebens minde.

 

 Hans Jørgen Christiansen