|
Hans Jørgen
Christiansen in memoriam
En kærkommen gæst
til vore julefrokoster (FLID) og Den Store Marthadag er død.
Efter lang tids sygdom døde Hans Jørgen den 25.
september 2024
Han har aldrig sejlet
i DFDS; men han var en velkommen gæst - en særdeles
kendt stemme på Nordsøen og et kendt og vellidt
ansigt fra sit virke i Radiotelegrafistforeningen af 1917, hvor
Regner og jeg i forretningsudvalget havde tæt kontakt til
ham i tiden, hvor han var formand 1982-1985.
Hans Jørgen erhvervede
sit certifikat i starten af 60'erne.
Startede til søs med et par år i Mærsk.
Herefter 8 år i Grønland, hvorefter Blåvand/OXB
var jobbet til pensioneringen.
Tiden i RAF var dog ikke
slut, i perioden 2005 til 2009 var Hans Jørgen ansat som
forretningsfører i tæt samarbejde med Jan P.
Den 19. august havde jeg
fornøjelsen at deltage i RAF's veteranfrokost i Esbjerg,
hvor Hans Jørgen til min glædelige forbløffelse
deltog i højt humør, hvilket gjorde forudsigelserne
svære at forstå.
Hans Jørgen sov
stille ind efter lang tids kamp mod kræften.
Fredag den 4. oktober
2024 bisattes Hans Jørgen fra Nordby Kirke på Fanø,
hvor Regner og jeg efter hans ønske deltog i vore "uniformsrester".
Hans sidste ønske
til os tosser fra FLID ser vi frem til: Han har sendt os penge
til en flaske O.P. Andersson.
Tak for alt Hans Jørgen.
Vore tanker går til hans enke Sonja og familien.
Jan Hansen
Der blev holdt fanevagt
ved bisættelsen
|
|
|
|
|